Risikooplysninger: xStocks
Nedenstående liste med offentliggørelser er ikke fyldestgørende. Potentielle investorer bør også læse risikooplysningerne i de følgende dokumenter, som er tilgængelige på backed.fi, inden der foretages investeringer i xStocks:
xStocks udstedes af Backed Assets (JE) Limited (et selskab i Jersey med begrænset ansvar) ("udsteder") og udbydes til visse Kraken-kunder via Payward Digital Solutions Ltd. (“PDSL”) – et selskab, som er godkendt til at udføre digital aktivforvaltning af Bermudas monetære myndigheder.
Indehavere af xStocks har ikke noget ejerskab i nogen af de underliggende aktier eller andele af de virksomheder, som de er økonomisk forbundet med ("underliggende aktiver"); i stedet kan investorer drage fordel af eksponering for de underliggende aktiers præstationer ved at købe xStocks. Indehavere af xStocks har ingen stemmeret, distributionsberettigelse eller juridiske krav på de underliggende aktier eller nogen resterende aktiver, i fald den underliggende virksomhed bliver likvideret. En investering i xStocks berettiger ikke indehavere til at modtage nogen oplysninger fra de respektive udstedere eller sponsorer af de underliggende aktier eller andele.
Husk, at alle investeringer i xStocks pålægges gebyrer, som det er angivet i basisprospektet for hver xStock. Derfor vil afkastet på xStocks ikke være identisk med det potentielle afkast, der genereres ved direkte at besidde den underliggende aktie eller andele af de samme virksomheder i den samme periode.
Investering i xStocks involverer et højt risikoniveau og kan resultere i tab af al investeret kapital. xStocks er en yderst spekulativ investering og beror i høj grad på teknologi. xStocks er komplekse produkter, der er svære at forstå, og de er muligvis ikke egnede for uerfarne investorer.
HVIS DU INVESTERER I xSTOCKS, KAN DU MISTE HELE DIN INVESTERING. Du bør ikke investere penge, du ikke har råd til at tabe. Du bør opsøge rådgivning fra en uafhængig finansrådgiver med relevant licens og sikre, at du har den relevante risikoappetit, erfaring og viden, inden du beslutter dig for at handle.
Når du investerer i xStocks, har du følgende ansvar:
At gøre dig bekendt med de specifikke egenskaber ved Krakens xStocks-produkt, inden du begynder at handle.
Ikke at investere mere, end du har råd til at tabe.
Når du investerer i xStocks, erklærer du, at du har forstået de forbundne risici, og at du udover samtlige risici, der er beskrevet i basisprospektet og slutvilkårene for udstedelsen, der er linket til øverst på denne side, også accepterer følgende:
Investering i xStocks udsætter dig for markedsrisici forbundet med de underliggende virksomheder (i.e., den virksomhed, hvis andele dine xStocks repræsenterer), såsom markedsudsving, finansiel præstation, erhvervsaktiviteter, udviklinger i lovgivninger samt økonomiske omstændigheder.
Investering i xStocks udsætter dig for de finansielle og driftsmæssige risici ved selve Kraken som værende mægler og oprindelig forvalter af din investering. Dette omfatter risici, der er relateret til Krakens kreditværdighed, driftsmæssige og teknologiske risici samt solvens, og som eksisterer uafhængigt af de underliggende virksomheders præstation.
Investering i xStocks udsætter dig for likviditetsrisici, hvilket betyder risiko for at lide tab, fordi du ikke kan likvidere din investering i en xStock, når du ønsker det, fordi der ikke er tilstrækkelig købsefterspørgsel.
Investering i xStocks udsætter dig for risici relateret til platformparametre, hvilket betyder risiko for at lide tab, fordi Kraken har måttet ændre parametre på platformen, der påvirker xStocks.
Investering i xStocks udsætter dig for driftsmæssige risici, hvilket er risikoen for at lide tab pga. en fejl på platformen, for eksempel grundet planlagt eller uplanlagt nedetid, fejl i systemmatch, databasefejl, fejl i overførsler eller opbevaring af kryptovaluta, fejl eller defekt i API, hackerangreb eller andre fejl og defekter.
Investering i xStocks udsætter dig for lovgivningsmæssige risici, hvilket er risikoen for at lide tab, fordi Kraken er nødt til at begrænse eller annullere elementer af vores tjeneste som respons på lovindgreb over for os eller udstederen.
Investering i xStocks udsætter dig desuden for de finansielle og driftsmæssige risici ved Backed som værende udsteder af xStocks. Dette omfatter risici, der er relateret til Backeds kreditværdighed, driftsmæssige og teknologiske risici samt solvens, og som eksisterer uafhængigt af de underliggende virksomheders præstation.
Backed er også udsat for de kreditmæssige risici hos de mange modparter, som de interagerer med, samt disse modparters misligholdelse af deres respektive forpligtelser. Dette omfatter kreditmæssige risici hos deponeringsinstitutioner, hvor Backed opbevarer penge, krypto og sikkerhedsstillelse. Denne kreditrisiko indebærer mulighed for, at deponeringsinstitutionen, der opbevarer et finansinstrument (penge, krypto eller sikkerhedsstillelse), misligholder en forpligtelse overfor Backed. Insolvens hos denne type depotinstitution kan føre til forsinket eller utilgængelig adgang til de underliggende aktier, heriblandt de, der tjener som sikkerhedsstillelse for nogen xStocks. I dette tilfælde kan du lide et delvist eller komplet tab af din investerede kapital.
Ofte stillede spørgsmål om xStocks
Hvem kan investere i xStocks?
xStocks er kun tilgængelige for detailkunder i udvalgte lande. De er ikke tilgængelige i USA, Canada, Storbritannien og Australien. En liste over samtlige steder, hvor xStocks er tilgængelige, kan ses her.
Hvad er xStocks?
xStocks er tokeniserede repræsentationer af ægte amerikanske aktier og ETF'er. Hver xStock er bakket op 1:1 af den underliggende aktie. xStocks ligger i øjeblikket på Solanas og Inks kæder og kan blive gjort tilgængelige på andre blockchains i fremtiden.
Er en investering i xStocks det samme som en investering i aktier?
Nej. En investering i xStocks er ikke det samme som en direkte aktieinvestering i nogen af de underliggende aktier eller virksomheder, hvortil de er økonomisk knyttet; i stedet giver xStocks eksponering til værdien af disse aktier og andele. Indehavere af xStocks har ingen stemmeret eller juridiske krav på de underliggende virksomhedsaktier eller nogen resterende aktiver, i fald den underliggende virksomhed bliver likvideret. En investering i xStocks berettiger ikke indehavere til at modtage nogen oplysninger fra den respektive udsteder eller sponsor af de underliggende aktier eller andele.
Den respektive udsteder eller sponsor af de underliggende aktier er ikke involveret i udbud og salg af xStocks og er ikke forpligtet overfor dig. xStocks er derfor ikke sponsoreret, understøttet eller promoveret på nogen måde af den respektive udsteder eller sponsor af de underliggende aktier, og den respektive udsteder eller sponsor af de underliggende aktier kan træffe foranstaltninger mht. de underliggende aktier uden at tilgodese nogen interesser blandt indehavere af xStocks. Indehavere af xStocks vil sandsynligvis ikke opnå nogen mulighed for at påvirke beslutninger, der påvirker de underliggende aktier.
Husk, at alle investeringer i xStocks pålægges gebyrer, som det er angivet i basisprospektet for hver xStock. Værdien af dine xStocks ved indløsning kan derfor være lavere end det potentielle afkast af det reelle ejerskab af de(n) underliggende aktie(r) eller andel(e) i virksomheder, hvis de(n) ejes i samme periode.
Hvilke aktier og ETF'er er tilgængelige som xStocks?
Ved lanceringen tilbyder Kraken 60 aktiver – heriblandt aktier og ETF'er – der repræsenterer virksomheder som Tesla (TSLAx), Apple (AAPLx) og GameStop (GMEx).
Hvad er minimumsinvesteringen for xStocks?
Kunder kan købe delaktier af med investeringer fra helt ned til $1 pr. xStock.
Er der nogen handelsgebyrer?
Købsprisen for alle xStocks omfatter en markedspris + 1.0% spredning. Kunder kan bruge krypto, stablecoins eller fiat til at købe xStocks. Kunder, der køber xStocks med alle typer krypto eller fiat udover USDG eller USD, er underlagt standardgebyrer for køb og salg. Kunder, der køber xStocks med USDG eller USD vil ikke blive pålagt yderligere gebyrer.
Kan jeg handle med xStocks døgnet rundt?
xStocks kan handles 24/5, så du får adgang uden for traditionelle handelstimer. Tilgængelighed af weekendhandel er under udvikling.
Bevarer Kraken myndighed over de underliggende aktier?
Nej. De underliggende aktier opbevares hos depotinstitutioner i henhold til en opbevaringsaftale, som Kraken ikke er en del af.
Kan jeg få udbetalt xStocks til en tegnebog med personlig opbevaring?
Ja – personlig opbevaring understøttes. Du kan få udbetalt dine xStocks til enhver kompatibel on-chain-tegnebog.
Hvordan sætter jeg penge ind på min konto, så jeg kan købe xStocks?
Du kan købe xStocks med fiat, krypto eller stablecoins.
Modtager jeg udbytte fra xStocks?
Udbyttebetaling vil automatisk blive geninvesteret i mere af den samme token. I stedet for at modtage et kontantudbytte øges din xStocks-saldo for at afspejle udbyttet.
Yder Kraken investeringsrådgivning?
Nej. Kraken yder ikke investeringsrådgivning, og hverken nogen af materialerne på vores website eller noget af vores korrespondance med dig kan fortolkes som investeringsrådgivning. Hvis du ikke er sikker på, om en investering i xStocks er den rette investering for dig, bør du opsøge uafhængig finansiel og/eller skattemæssig rådgivning.
Er Kraken forpligtet til at acceptere mine ordrer?
Kraken forbeholder sig retten til at afvise et tilbud om at handle via platformen efter eget forgodtbefindende. Kraken forbeholder sig desuden retten til at annullere et tidligere accepteret tilbud efter vores eget forgodtbefindende eller annullere handler, som vi skønner har fundet sted ved en fejl.
Hvor mange penge kan jeg miste?
Når du handler med xStocks, kan du miste hele din investering, hvilket betyder det samlede beløb, du har investeret i nogen bestemt xStock, som du køber. Du kan dog ikke miste mere end det.
Hvor kan jeg indløse mine xStocks?
Tokenejere kan indløse deres xStocks med Backed (mod et ekstra gebyr) eller sælge dem for USD, kryptovaluta eller stablecoins direkte på Kraken-platformen. Husk, at alle investeringer i xStocks pålægges gebyrer, som angivet i basisprospektet for hver xStock. Værdien af dine xStocks kan derfor ved indløsning være lavere end det potentielle afkast af det reelle ejerskab af de(n) underliggende aktie(r) i virksomheder, der ejes i samme periode.
Begrænsninger af Krakens ansvar
Kraken er ikke ansvarlig, for så vidt det er tilladt iflg. lovgivning, for nogen fejl eller udeladelser i beregning af noget beløb eller mht. nogen anden bestemmelse eller beslutning, der er nødvendig ift. xStocks. Kraken er ikke ansvarlig for svindel, tyveri, cyberangreb, drastiske ændringer i lovgivning eller for nogen tilsvarende eller lignende hændelse. Under ingen omstændigheder bærer Kraken noget ansvar for indirekte, utilsigtede, resulterende eller nogen anden type skader, (heller ikke trods bevidstgørelse om mulighed for denne type skader). Du vil kun være berettiget til godtgørelse (om nogen) og ikke til afhjælpning af konkrete præstationer mht. en xStock.