Hvordan fungerer kryptovaluta-transaktioner?

Kryptovaluta er en rent digital form for værdi, der er fri for kontrol fra nogen enkeltperson, virksomhed eller regering.  

I modsætning til traditionel valuta, hvor saldoen på din digitale konto kan omsættes til fysiske sedler, er kryptovaluta-transaktioner bare dataindtastninger, der er registreret på en uforanderlig, distribueret hovedbog, der kaldes en blockchain.

På populære blockchains som Bitcoin, Ethereum og Algorand bliver der faktisk ikke udvekslet nogen kryptovaluta mellem folk. I stedet opdateres de ejerskabsdata, der er knyttet til begge parters kryptovaluta-tegnebøger, på blockchainen hver gang en transaktion behandles.

Blockchain-teknologi muliggør, at disse typer transaktioner kan foreslås, behandles og registreres af et globalt netværk af frivillige – kaldet "knudepunkter". Disse computere samarbejder for sammen at sikre, at det kun er gyldige transaktioner, der udføres og gemmes permanent i hovedbogen.

Før vi ser på den trinvise proces bag, hvordan en kryptotransaktion oprettes, udsendes, verificeres og behandles, er det vigtigt at forstå de enkelte elementer, der er involveret i at muliggøre disse typer transaktioner mellem ligesindede.

Der indgår tre grundkomponenter i at gennemføre en kryptobetaling:

• Kryptovaluta-tegnebog
• Blockchain-netværk
• Kryptovaluta til at betale for blockchain-transaktionen/gasafgiften

Kryptovaluta-tegnebøger kan bredt klassificeres som enten varme eller kold, afhængigt af om de er permanent tilsluttet internettet eller ej. 

Varme tegnebøger er software, der er downloadet til stationære computere, mobiltelefoner eller andre intelligente enheder. Disse er konstant tilsluttet internettet og giver brugerne mulighed for hurtigt at modtage og overføre midler. 

Kolde tegnebøger er hardware-enheder såsom specialiserede USB-stik, der skal tilsluttes manuelt til en intelligent enhed for at foretage eller modtage overførsler. I modsætning til varme tegnebøger har kolde tegnebøger ikke konstant forbindelse til internettet. Mange mener, at kolde tegnebøger er mindre bekvemme at bruge end varme tegnebøger, anses de for at være betydeligt mere sikre.

I modsætning til papirpenge i dine kontante tegnebøger, er kryptovaluta reelt ikke opbevaret i en kryptovaluta-tegnebog. 

Beholdninger af kryptovaluta registreres på blockchainen, og adgangen til disse midler kontrolleres ved hjælp af en tegnebog. En kryptovaluta-tegnebog gemmer de adresser, der bruges til at interagere med dens tildelte midler på blockchainen. Hvis nøglerne bliver mistet, bliver adgangen til eventuelle midler, der er knyttet til tegnebogen, også mistet.

Hver krypto-tegnebog har sin egen unikke offentlige og private nøgle. Nøglerne er en væsentlig del af en kryptovaluta tegnebog. De har følgende formål: 

• At bevise, hvem der ejer midler på blockchainen
• Digitale underskrifter og godkendelse af udgående transaktioner
• At oprette offentligt tilgængelige tegnebogsadresser

Via en type envejskryptografisk formel er offentlige og private tegnebogsnøgler matematisk forbundet. Den private nøgle bruges til at oprette den offentlige nøgle. Elliptisk kurvekryptografi (ECC) er en af de vigtigste kryptografiske metoder bag offentlige nøgler, der bruges til at generere nøgler til krypto-tegnebøger, herunder samtlige Bitcoin-tegnebøger. 

Hvis du er interesseret i at vide mere, kan du se Kraken Learn Centers artikel Hvordan bruger kryptovalutaer kryptografi?

Det, der gør disse nøgler sikre, er, at kun den person, som har den private nøgle, kan oprette den offentlige nøgle og bevise ejerskabet af de midler, der er knyttet til tegnebogen. Kryptografi gør det praktisk talt umuligt at dechifrere, hvad den private nøgle har til forskel fra den offentlige nøgle.

Her er et eksempel for at visualisere dette koncept. Forestil dig et millioncifret tal. Fra dette millioncifrede tal skal du finde et bestemt par bestående af to tal, der blev lagt sammen for at danne dette tal. På grund af alle de mulige løsninger på dette regnestykke ville det kræve en enorm mængde forsøg og fejl at finde den rigtige kombination. 

Men når løsningen er fundet, er det let for enhver anden i verden selv at bekræfte, at du har fundet det rigtige svar. Det ville nemlig bare være et spørgsmål om at lægge tallene sammen og kontrollere, at det svarede til milliontallet.

Denne vanskelighed ved at finde en løsning, men lethed ved at kontrollere løsningen, når den først var fundet, er kernen bag kryptotransaktioner. Denne anvendelse af kryptografi er det, der gør det muligt, at kryptotransaktioner fungerer pålideligt, sikkert og rentabelt.

ECC tager skridtet længere ved at bruge et komplekst system af linjer, der skærer gennem en særlig type kurve på en graf. Hver gang linjen krydser kurven, ændrer den kurs vinkelret, og så fremdeles. I dette tilfælde er den offentlige nøgle lig med de første og sidste punkter, som linjen krydser efter et hemmeligt antal gange.

Den private nøgle er i dette tilfælde det hemmelige antal bevægelser, der er foretaget for at komme fra punkt A til det endelige punkt på kurven.

Udover de offentlige og private nøgler er der kryptovaluta-tegnebogens adresse.

Denne oprettes ved at tage den offentlige nøgle (som igen blev oprettet fra den private nøgle) og køre den gennem en kryptografisk algoritme til hashkryptering. Dette er en anden type matematisk envejsalgoritme, der tager ethvert input og omdanner det til en tilfældig streng med en fast længde af alfanumerisk kode kaldet en "hashkryptering". 

Hashkrypterede koder siges at være "unikke" og "deterministiske". Dette betyder, at hvert input skaber en helt unik hashkrypteret kode, der er præcis den samme værdi, hver gang den køres gennem algoritmen. 

Ligesom offentlige og private nøgler er det umuligt at se en hashkryptering og vide, hvilket input der har skabt den.

Denne hashkryptering, der fungerer som en adresse for en kryptovaluta-tegnebog, er det, som folk deler for at modtage indgående kryptovaluta-transaktioner.

Varme tegnebøger opbevarer deres nøgler online i selve tegnebogens software. 

Selvom det har den fordel, at det giver brugerne mulighed for at sende og modtage problemfri transaktioner efter behov, gør det dem også sårbare over for angreb fra cyberkriminelle.

En kold tegnebogs private og offentlige nøgler opbevares offline på den fysiske enhed.

Dette gør onlineangreb på kolde tegnebøger stort set umulige. Men ulemperne er, at hver gang en bruger ønsker at foretage en overførsel, skal vedkommende tilslutte son kolde tegnebog til en computer eller intelligent enhed.

For langsigtede indehavere, der handler sjældent, er dette ikke så stort et problem. Men for mere aktive handlende, der ofte overfører midler mellem forskellige adresser, kan dette niveau af ekstra sikkerhed være en ulempe.

Hvis du vil vide mere om de forskellige fordele og ulemper ved metoderne til opbevaring af krypto, kan du se Kraken Learn Center-artiklen Sådan beskytter du kryptovaluta.

En blockchain er en type distribueret hovedbogsteknologi. Kort sagt er en blockchain et system til at registrere data, der styres og vedligeholdes af et åbent fællesskab snarere end en enkelt myndighed.

Enhver i verden kan deltage i at drive et offentligt blockchain-netværk, forudsat at de har adgang til internettet samt en intelligent enhed. De fleste blockchain-netværk gør aktivt noget for at "decentralisere" platforme ved at sikre, at ingen enkeltperson eller central myndighed kan tage kontrol over blockchainens hovedbog.

Personer, der frivilligt bruger tid på at blive aktive deltagere i et blockchain-netværk, kaldes "knudepunkter". Knudepunkter kan udføre en række opgaver – fra at bevare en fuld transaktionshistorik til at udføre den evigt vigtige datavalidering.

En blockchain kan betragtes som en virtuel række af kasser (eller "blokke"), hvor hver kasse indeholder en mængde data. For kryptovaluta-netværk er dataene i disse kasser hovedsageligt oplysninger om transaktioner – hvem, der har overført hvad til hvem og hvornår. 

Når der bliver sendt nye transaktioner til netværket, skal nye blokke oprettes, fyldes med de nye data, verificeres og tilføjes på kæden. 

Alle blokke, der bliver tilføjet på blockchainen, er permanente og uforanderlige, hvilket betyder, at det er umuligt at gå tilbage og ændre de oplysninger, der er gemt i den færdige blok. Det er derfor, datavalidering er så vigtig. Samtlige transaktionsdata skal enstemmigt verificeres af alle knudepunkter i netværket for at sikre, at kun gyldige transaktioner bliver behandlet. 

Eftersom der ikke er nogen enkelt myndighed, der styrer netværket, anvendes der et automatiseret system til at sikre, at samtlige knudepunkter er enige om de nye data, der bindes til blockchainen. Dette system – der er kendt som minedrift på blockchain-netværk såsom Bitcoin – er designet til at afskrække fjendtlige aktører fra at korrumpere netværket med ugyldige transaktioner.

Dette system kaldes en konsensusmekanisme.

Forskellige blockchains bruger forskellige typer konsensusmekanismer, men de arbejder alle for at opnå det samme mål – at bevare nøjagtige oplysninger om ejerskab og transaktioner.

Proof-of-work og proof-of-stake er de mest almindelige systemer, der bruges i kryptovaluta.

For at kompensere knudepunkterne for deres indsats er alle kryptobrugere forpligtet til at betale et transaktionsgebyr for at få deres betalinger behandlet. Dette kaldes somme tider et gasgebyr.

Dette dækker de beregningsomkostninger, der er forbundet med at køre et knudepunkt, og det giver dem økonomiske incitamenter til at fortsætte med at operere på netværket.

Gebyrerne kan variere afhængigt af blockchainen, samt hvor overfyldt netværket er på det givne tidspunkt.

I nogle tilfælde kan brugere føje drikkepenge til transaktionsgebyret for at tilskynde bekræfterne til at prioritere deres betalinger foran andre i køen.

Nu hvor det er forklaret, hvilke komponenter der udgør en kryptotransaktion, kan vi se på, hvordan en betaling fungerer fra start til slut.

Processen nedenfor er specifik for Bitcoin-netværket – nogle af de finere detaljer vil variere lidt på andre blockchain-netværk, såsom Ethereum, Ripple eller Solana. 

Det er også værd at bemærke, at næsten alle de trin, der er nævnt nedenfor, udføres automatisk af den underliggende kode i Bitcoin-protokollen og netværkets knudepunkter. Det eneste, Bitcoin-brugeren skal gøre, er at indtaste det beløb i kryptovaluta, som vedkommende ønsker at sende, dernæst kopiere og indsætte modtagerens offentlige tegnebogsadresse og trykke på "Send".

Processen i at sende en transaktion består af tre faser:

1. Transaktion
2. Udsendelse
3. Afregning

Nedenfor er et eksempel på de forskellige trin, der finder sted på Bitcoins blockchain. Denne proces er det, der gør det muligt, at Bitcoin kan fungere som et elektronisk kontantsystem mellem ligeværdige brugere.

Lad os sige, at Benjamin allerede har købt Bitcoin og nu ønsker at sende Olivia 1 Bitcoin (BTC). Husk, at Benjamin kan sende mindre enheder af Bitcoin, der kaldes Satoshi'er, men vi bruger en hel Bitcoin for nemheds skyld.

1. Olivia sender Benjamin sin offentlige tegnebogsadresse.
2. Benjamin tager Olivias offentlige tegnebogsadresse og opretter en transaktionsmeddelelse, der indeholder oplysninger om den tilsigtede transaktion (hvor Benjamins ene Bitcoin kom fra, hvor den skal hen, hvor meget i byttepenge der skal returneres til Benjamin i form af UTXO, samt hvad det vedhæftede gebyrbeløb lyder på).
3. Denne transaktionsmeddelelse køres gennem en kryptografisk algoritme til hashkryptering for at reducere den til en unik kode med en fast længde.
4. Benjamin krypterer den resulterende hashkrypteringskode med sin private nøgle for at oprette en digital signatur for transaktionen. Ved at gøre dette beviser Benjamin over for Olivia og blockchain-netværket, at han har sendt transaktionen, og at den ikke er blevet manipuleret under transporten.
5. Benjamin sender Olivia den oprindelige transaktionsmeddelelse og den digitale signatur.
6. Olivia dekrypterer den digitale signatur ved hjælp af Benjamins offentlige nøgle, hvilket afslører transaktionsmeddelelsens hashkrypteringværdi.
7. Olivia kører derefter den oprindelige transaktionsmeddelelse gennem den samme kryptografiske hashkrypteringsalgoritme for at producere en hashkryptering og sammenligner den med den afslørede hashkrypteringsværdi på ovenstående trin.
8. De to hashkrypteringer skal være identiske. Dette beviser, at Benjamin sendte transaktionen, og at den ikke blev beskadiget under transporten. Enhver ændring i transaktionsoplysningerne ville resultere i en helt anden hashkryptering og vise netværket, at nogen har forsøgt at manipulere med transaktionen.

Nu hvor Olivia har kunnet verificere, at transaktionen sendt fra Benjamin er gyldig, skal den udsendes til netværket, så alle knudepunkterne kan verificere disse oplysninger.

1. Transaktionsmeddelelsen og den digitale signatur sendes til op til otte knudepunkter i første omgang. Hvert knudepunkt videresender derefter disse oplysninger til op til syv andre punkter i netværket.
2. Dette fortsætter, indtil hvert knudepunkt i blockchain-netværket modtager transaktionen og verificerer den uafhængigt af hinanden.
3. Når den er verificeret af samtlige knudepunkter i netværket, gemmes afventende/ubekræftede transaktioner i noget, der kaldes en mempool – forkortelse for "memory pool" (hukommelsespulje).

Alt afhængigt af, hvilken type konsensusmekanisme der anvendes af den underliggende blockchain, vælges et enkelt bekræfterknudepunkt til at foreslå en ny blok fyldt med transaktioner fra mempool.

For proof-of-work-bekræftere skal andre knudepunkter i netværket først bekræfte, at de har vundet haskrypterings-konkurrencen, før de kan foreslå en ny blok, når der er blevet valgt en bekræfter fra minedriftsprocessen. Hvis du vil vide mere om denne proces, kan du se Kraken Learn Center-artiklen Hvad er Bitcoin- minedrift?

Når den blok, der indeholder Benjamins transaktion til Olivia, er tilføjet på blockchainen, vil den blive anset som en enkelt bekræftet transaktion. For hver blok, der tilføjes på blockchainen efter denne blok, vil Benjamins transaktion få yderligere bekræftelser. Disse yderligere bekræftelsesrunder hjælper med at øge troværdigheden af transaktionens nøjagtighed på netværket.

Mens nogle kryptovaluta-tegnebøger vil betragte en transaktion som vellykket efter en enkelt bekræftelse, vil andre tegnebøger – såsom Bitcoin-tegnebøger – typisk kræve op til seks bekræftelser. Med en Bitcoin-bloktid på ti minutter til én blok kan seks bekræftelser tage omkring en time, inden der opnås fuld afregning.

Nu har du lært, hvordan kryptovaluta-transaktioner fungerer. Er du klar til at tage det næste skridt i din kryptorejse?

Klik på knappen nedenfor for at oprette din konto og købe kryptovaluta på Kraken i dag!