Bitcoins hvidbog blev offentliggjort den 31. oktober 2008 på kryptografi-mailinglisten. Softwaren gik live den 9. januar 2009. 

Ethereums hvidbog blev offentliggjort i slutningen af 2013, og softwaren gik live i juli 2015.

 

I 2022 gennemførte netværket en omfattende opgradering af sin software, der medførte en overgang til en ny Proof of Stake-blockchain. Opgraderingen lægger grundlaget for øget skalerbarhed og tekniske forbedringer fremover.

Bitcoin blev skabt af en pseudonym person eller gruppe under navnet Satoshi Nakamoto. Bitcoins skaber er den dag i dag ukendt. 

Ethereum blev skabt af 19-årige Vitalik Buterin (med bidrag fra mange andre til koden).

 

Buterin var tidligere stifter af Bitcoin Magazine og Thiel Fellow i 2014. 

BTC (Bemærk: På andre platforme kan BTC også forekomme som XBT)

ETH (Bemærk: ETC er en tidligere version af Ethereum-softwaren, som nu administreres separat). 

Bitcoin er open source-software, der giver sin globale brugerskare mulighed for at styre en digital pengemængde uden om staternes og centralbankernes kontrol.

 

Den blev skabt som reaktion på den globale økonomiske krise i 2008 som et middel til at bekæmpe inflation. Den første minede blok indeholdt faktisk beskeden: „The Times 03/Jan/2009 Chancellor on brink of second bailout for banks" – en besked, som mange mener afspejler projektets revolutionære formål.

 

Bitcoin-softwaren gør det muligt for de computere, der kører den, at vedligeholde en hovedbog (blockchain), som registrerer alle transaktioner med dens valuta (BTC) ved at håndhæve en række regler.

 

Bitcoin-blockchainen er en komplet oversigt over netværkets transaktionshistorik, valideret af noder – dvs. personer, der kører softwaren. Det sikrer, at BTC ikke kan kopieres eller ændres, og at bitcoins ikke kan oprettes eller bruges i strid med reglerne.

 

Bitcoins er knappe, delelige og overførbare, hvilket gør dem til et værdifuldt alternativt betalingsmiddel.
 

Ethereum blev skabt med det formål at blive en global, open source-platform for tilpassede aktiver og nye former for økonomiske applikationer. 

 

Ethereum anvender blockchainteknologi til at decentralisere produkter og tjenester inden for en lang række anvendelsesområder ud over penge.

 

Ethereum har indtil videre gennemgået flere markante faser, som hver har sat fokus på forskellige aspekter af platformens muligheder.

 

Først strømmede iværksættere til Ethereum i 2017 under den berømte „ICO-boom", hvor skabere forsøgte at rejse kapital til nye projekter ved at sælge nyudstedte aktiver bygget oven på Ethereum-blockchainen. I denne periode blev Ethereum betragtet som en slags global kapitalallokator og finansieringsmekanisme.

 

Et fremvoksende segment af Ethereum, kaldet decentraliseret finans (DeFi), har fortsat tiltrukket sig opmærksomhed siden sin debut i 2020. Denne bevægelse gav anledning til skabelsen af decentraliserede applikationer (dApps) beregnet til at automatisere finansielle tjenester som udlån og optagelse af lån – uden behov for en traditionel bank eller mellemmand.

Bitcoins hvidbog med titlen „Bitcoin: A Peer-to-Peer Electronic Cash System" blev udgivet af Satoshi Nakamoto i 2008.

 

De første 50 bitcoins blev minet ved lanceringen af softwaren og muliggjorde et decentraliseret computernetværk, der driver en digital økonomi, som stadig blomstrer i dag. 

 

Satoshi forlod som bekendt projektet i 2011 og er ikke blevet hørt fra siden, men du kan læse mere om hans (eller hendes) syn på teknologien i diverse e-mails og forumindlæg. 

 

Siden da har hundredvis af udviklere bidraget til at forbedre Bitcoins kode – fra rutinemæssige fejlrettelser til større effektivitetsforbedringer.

Vitalik Buterin forestillede sig Ethereum som en „verdenscomputer", hvor alle kunne lancere og køre en applikation. 

 

Idéen fik vind i sejlene via en nonprofitorganisation, Ethereum Foundation, som solgte 72 millioner ETH – Ethereums kryptovaluta – i et crowdsalg og rejste dengang 18 mio. USD. 

 

Det, der tidligt adskilte Ethereum, var dog det livlige udviklermiljø, der hurtigt voksede frem omkring projektet. 

 

Betydelige bidrag til teknologien kom fra udviklere som Gavin Wood, Jeff Wilke, Joseph Lubin og Charles Hoskinson, som alle siden er blevet fremtrædende stemmer i blockchain-økosystemet. 

Centralt i Bitcoins design er muligheden for, at to kunder kan sende BTC til hinanden fra ethvert sted i verden – uden brug af en mellemmand. 

 

For at holde netværket sikkert og decentraliseret og samtidig regulere udbuddet af nye penge i økonomien anvender Bitcoin en proces kaldet „mining".

 

I dette system, kaldet Proof of Work (PoW), konkurrerer minere om at løse kryptografiske opgaver for at foreslå blokke til Bitcoin-blockchain. 

 

Når en miner finder en blok, annonceres den til netværket, og når den er verificeret af alle noder, belønnes mineren med nyligt mintede BTC. 
 

For at oprette dapps skriver udviklere programmer kaldet smart contracts og udgiver koden på Ethereum-blockchain. Disse dapps er i bund og grund store konstruktioner af smart contracts, der sættes i gang, når bestemte betingelser er opfyldt.

 

Efter The Merge-opdateringen i 2022 bruger Ethereum nu Proof of Stake (PoS) som konsensusmekanisme. 

 

Under denne model kan enhver kunde, der ejer mindst 32 ETH, låse disse midler i en kontrakt og optjene belønninger ved at hjælpe med at tilføje nye datablokke til blockchain.

 

Bemærk: Deltagere, der ønsker at stake mindre end 32 ETH, kan gøre det via likvid staking-protokoller og optjene en andel af staking-belønningerne.

En af Bitcoins største styrker er dens pengepolitik – kun 21 millioner BTC vil nogensinde blive introduceret i netværkets økonomi. 

 

Da den første blok blev minet i 2009, blev 50 BTC frigivet – en blokbelønning, der halveres cirka hvert fjerde år. Denne begivenhed kaldes halvering. 

 

Gennem denne proces er mere end 19,8 millioner BTC blevet udmøntet pr. 2025. Den sidste bitcoin forventes at blive minet i 2140.

Ether (ETH) er den primære kryptovaluta, der driver Ethereum. Siden netværkets overgang til Proof of Stake udstedes ny ETH som belønninger til validatorer frem for minere. 

 

Mens Bitcoin har et begrænset udbud, sætter Ethereum ingen grænse for, hvor meget ETH der kan mintes. Efter udgivelsen af EIP 1559 bliver en fast del af hvert ETH-transaktionsgebyr nu permanent brændt. Brændingsraten varierer med netværksaktiviteten og kan over tid bidrage til at begrænse Ethereums ubegrænsede udbud af tokens.

 

Ændringer i pengepolitikken foreslås af udviklere og stemmes om af noder og validatorer, der kører softwaren.