Bitcoins hvidbog blev offentliggjort den 31. oktober 2008 på en mailingliste om kryptografi. Softwaren gik senere live den 9. januar 2009. 

Ethereums hvidbog blev offentliggjort i slutningen af 2013, og softwaren gik live i juli 2015.

 

I 2022 gennemførte netværket en omfattende opdatering af sin software, som medførte en overgang til en ny Proof of Stake-blockchain. Denne opgradering lægger fundamentet for nye forbedringer af skalerbarhed og teknologi i fremtiden.

Bitcoin blev skabt af en pseudonym person eller gruppe under navnet Satoshi Nakamoto. Den dag i dag er skaberen af Bitcoin stadig ukendt. 

Ethereum blev skabt af den 19-årige Vitalik Buterin (med mange andre bidragydere til koden).

 

Buterin var tidligere en af grundlæggerne af publikationen Bitcoin Magazine og blev i 2014 udvalgt som Thiel Fellow. 

BTC (Bemærk: Du kan se BTC angivet som XBT på andre platforme)

ETH (Bemærk: ETC er en tidligere version af Ethereum-softwaren, som nu administreres separat). 

Bitcoin er open source-software, der gør det muligt for den globale brugerbase at administrere en digital pengemængde uden for enhver regerings eller centralbanks kontrol.

 

Det blev skabt som reaktion på den globale økonomiske krise i 2008 som et middel til at bekæmpe inflation. Den første minede blok indeholdt faktisk meddelelsen: „The Times 03/Jan/2009 Chancellor on brink of second bailout for banks“, en meddelelse, som mange mener signalerer projektets revolutionære hensigt.

 

Bitcoin-softwaren gør det muligt for de computere, der kører den, at administrere en hovedbog (blockchainen), som holder regnskab med alle transaktioner foretaget med valutaen (BTC) ved at håndhæve en række regler.

 

Bitcoin-blockchainen er en komplet oversigt over netværkets transaktionshistorik, som valideres af noder eller personer, der kører softwaren. Det sikrer, at hver BTC ikke kan kopieres eller ændres, og at bitcoins ikke kan skabes eller bruges på en måde, der strider mod reglerne.

 

Bitcoins er knappe, delelige og overførbare, hvilket gør dem til et værdifuldt alternativt betalingsmiddel.
 

Ethereum blev skabt med det formål at blive en global open source-platform til specialtilpassede aktiver og nye former for økonomiske applikationer. 

 

Ethereum anvender blockchain-teknologi til at decentralisere produkter og tjenester inden for en lang række anvendelsesområder ud over penge.

 

Indtil videre har Ethereum gennemgået flere forskellige faser, der har lagt vægt på forskellige aspekter af platformens funktioner.

 

Først strømmede iværksættere til Ethereum i 2017 under det berømte „ICO-boom“, hvor skaberne forsøgte at rejse penge til nye projekter ved at sælge nyudstedte aktiver, der var bygget oven på Ethereum-blockchainen. I denne periode blev Ethereum opfattet som en slags global kapitalallokator og finansieringsmekanisme.

 

En ny sektor inden for Ethereum, kaldet decentraliseret finans (DeFi), har fortsat med at tiltrække opmærksomhed siden lanceringen i 2020. Denne bevægelse førte til udviklingen af decentraliserede applikationer (dApps), der skulle automatisere finansielle tjenester som långivning eller låntagning uden behov for en traditionel bank eller mellemmand.

Bitcoins hvidbog med titlen „Bitcoin: et peer-to-peer-elektronisk kontantsystem“ blev udgivet af Satoshi Nakamoto i 2008.

\r\n\r\n

 

\r\n\r\n

De første 50 bitcoin blev minet, da softwaren blev udgivet, hvilket gjorde det muligt for et decentraliseret netværk af computere at drive en digital økonomi, der stadig trives i dag. 

\r\n\r\n

 

\r\n\r\n

Satoshi forlod berømt projektet i 2011 og har ikke været hørt fra siden, selvom du kan læse mere om hans (eller hendes) holdninger til teknologien i forskellige e-mails og forumindlæg. 

\r\n\r\n

 

\r\n\r\n

Siden da har hundredvis af udviklere bidraget til at forbedre Bitcoins kode, hvad enten det drejer sig om rutinemæssige fejlrettelser eller større, effektivitetsdrevne forbedringer.

\r\n

Vitalik Buterin forestillede sig Ethereum som en „verdenscomputer“, hvor enhver kunne lancere og køre en applikation. 

 

Denne idé blev ført videre af en nonprofitorganisation, Ethereum Foundation, som solgte 72 millioner ETH, Ethereums kryptovaluta, i et crowdsale-arrangement for på det tidspunkt at rejse 18 millioner dollars. 

 

Det, der imidlertid tidligt skulle adskille Ethereum fra andre, var det levende udviklerfællesskab, der snart voksede frem omkring projektet. 

 

Udviklere som Gavin Wood, Jeff Wilke, Joseph Lubin og Charles Hoskinson bidrog væsentligt til teknologien. De skulle alle senere blive fremtrædende stemmer i blockchainøkosystemet. 

Centralt i Bitcoins design er muligheden for, at to brugere kan sende BTC til hinanden fra hvor som helst i verden uden behov for en mellemmand. 

 

For at holde netværket sikkert og decentraliseret og samtidig regulere udbuddet af nye penge, der tilføres økonomien, bruger Bitcoin en proces, der kaldes „mining“.

 

I dette system, der kaldes Proof of Work (PoW), kappes minere om at løse kryptografiske gåder for at foreslå blokke, der udgør Bitcoin-blockchainen. 

 

Når en miner finder en blok, annoncerer vedkommende den til netværket, og når hver node har verificeret den, får mineren betaling i nyudstedt BTC. 
 

For at oprette dapps skriver udviklere programmer, der kaldes smart contracts, og implementerer denne kode på Ethereum-blockchainen. Disse dapps er grundlæggende omfattende sammensætninger af smart contracts, som kan sættes i gang, hvis og når bestemte resultater opnås.

 

Efter The Merge-opdateringen i 2022 bruger Ethereum nu konsensusmekanismen proof-of-stake (PoS) til at drive sin blockchain. 

 

Under denne model kan enhver bruger, der ejer mindst 32 ETH, låse disse midler i en kontrakt og optjene belønninger for at hjælpe med at tilføje nye datablokke til blockchainen.

 

Bemærk: Deltagere, der ønsker at stake mindre end 32 ETH, kan gøre det ved hjælp af likvid staking-protokoller og optjene en del af staking-belønningerne.

Et af Bitcoins største værdiforslag er pengepolitikken – kun 21 millioner BTC vil nogensinde blive tilført netværkets økonomi. 

 

Da den første blok blev minet i 2009, blev 50 BTC frigivet som blokbelønning. Denne belønning halveres omtrent hvert fjerde år. Denne begivenhed kaldes halveringen eller halveringsbegivenheden. 

 

Gennem denne proces er mere end 19,8 millioner BTC blevet gjort tilgængelige pr. 2025. Det sidste bitcoin forventes at blive minet i 2140.

Ether (ETH) er den vigtigste kryptovaluta, der driver Ethereum. Siden netværkets overgang til proof-of-stake udstedes nye ETH som belønninger til validatorer i stedet for minearbejdere. 

 

Hvor Bitcoin har et begrænset udbud, har Ethereum dog ingen grænse for, hvor meget ETH der kan skabes. Efter lanceringen af EIP 1559 bliver en fast del af hvert ETH-transaktionsgebyr nu permanent fjernet eller "brændt". Brændingsraten svinger afhængigt af netværksaktiviteten og kan med tiden være med til at begrænse Ethereums ubegrænsede udbud af tokens.

 

Det er værd at bemærke, at ændringer i pengepolitikken foreslås af udviklere og stemmes igennem af noder og validatorer, der kører softwaren.