Hvad er en decentraliseret app (dApp)?

En decentraliseret applikation (dApp) er en fællesskabsdrevet softwareapplikation, der kører på et distribueret netværk. 

DApps minder om traditionelle apps, men med nogle væsentlige forskelle. I modsætning til traditionelle virksomheder, der hoster applikationer – som Alphabet, Snap Inc. eller Meta – vedligeholdes og hostes dApps typisk af et mere distribueret netværk af deltagere.

dApps forbinder deres kunder direkte med hinanden via blockchain-teknologi og smart contracts. Disse nyskabelser har gjort det muligt for dApps at erstatte rollen som mellemmand med linjer af computerkode. Den computerkode, der driver en dApp, kan konfigureres til forskellige formål og er offentligt tilgængelig for alle med en internetforbindelse.

Applikationer er blevet en integreret del af folks digitale hverdag – fra at bestille taxaer til at spore pakker og booke teaterbilletter. Selvom disse tjenester er praktiske, har de traditionelle applikationer, vi bruger på vores smartphones og andre enheder, en række grundlæggende ulemper:

• Apps skabes og kontrolleres af centraliserede, profitdrevne virksomheder. Disse virksomheder opkræver typisk et gebyr eller indsamler kundernes personlige data for at skabe omsætning (som mange e-handels- eller sociale netværkssider).
• Nogle apps er kun tilgængelige for kunder i udvalgte lande eller regioner.
• Virksomheder kan fjerne kunder fra apps eller fryse deres konti uden advarsel.
• Virksomheder kræver ofte, at kunderne afgiver personlige oplysninger som e-mailadresser, mobilnumre, bankoplysninger osv. for at kunne oprette en konto. 
• Kunderne skal have fuld tillid til, at virksomhederne bag disse apps sikrer og håndterer deres personlige data og følsomme oplysninger korrekt.

dApps er opstået som et peer-to-peer-alternativ til almindelige applikationer, uden indblanding fra mellemmænd. Kunder på dApps udbyder og accepterer tjenester direkte mellem hinanden, hvilket ofte betyder ingen kommissioner, ingen månedlige gebyrer og ingen dataindsamling for at gennemføre en tjeneste.

Derudover er de fleste dApps gratis at bruge, tilgængelige for alle i hele verden og censurresistente.

Endelig spiller kunderne af dApps selv ofte en vigtig rolle i at opretholde netværkets sikkerhed ved at drive deres egen node. De kan også være involveret i ledelsen af protokollen og være med til at bestemme projektets fremtidige strategiske retning.

For at decentraliserede applikationer kan fungere autonomt, har de brug for logikbaserede regler til at udføre grundlæggende app-funktioner.

Lad os sige, at en udvikler ville lave en dApp, der fungerede præcis som Uber, Lyft eller en anden samkørselsapp. En central funktion ville være autonomt at forbinde en chauffør med en passager, når begge parter er enige om prisen.

Appen skal også have et gennemsigtigt system til at registrere folks transaktioner og interaktioner. For at være reelt decentraliseret skal enhver i verden kunne revidere de interaktioner, som dApp'en formidler. 

Derudover har dApp'en brug for en form for elektronisk betalingsløsning, der fungerer over et peer-to-peer-netværk. 

Desuden kræver dette netværk ikke, at kunderne afgiver personlige oplysninger, da disse kan skjules ved hjælp af kryptografi. 

Endelig skal infrastrukturen være open source, da dApp'en lanceres uden en virksomhed, der holder opsyn med den. Open source-kode gør det muligt for udviklere fra appens community at forbedre protokollen efter lanceringen.

Fire kernekomponenter arbejder sammen om at opfylde dApp'ens formål:
 

1. Smart contracts

2. Blockchain-teknologi

3. Kryptovaluta

4. Oracle
    

Smart contracts er computerbaseret kode, som udviklere kan skrive for at håndhæve og udføre en række funktioner. Smart contracts bruger foruddefinerede regler til automatisk at udføre handlinger.

Tilbage til samkørselseksemplet: en smart contract kan sættes op til først at sende en bil til din placering, når den automatisk har bekræftet, at du har tilstrækkelige midler til at betale for turen. En smart contract kan også programmeres til at vide, at hvis du bestiller en tur til seks personer, skal den sende et køretøj med plads nok til hele gruppen.

Alt dette kan en smart contract klare ud fra de regler, der er programmeret ind i den, frem for at afhænge af en enkelt persons vurdering.

Derfor betragter mange smart contracts som en decentraliseret måde at udføre forretningslogik på. Det er også grunden til, at smart contracts ofte er blevet sammenlignet med salgsautomater. Med en salgsautomat gælder det, at hvis du indsætter penge nok og vælger en vare, så modtager du den valgte vare. 

Når smart contracts først er programmeret og sat i drift, kræver de (ligesom salgsautomater) ingen mellemmand til at håndhæve deres regler. De er tillidsløse mekanismer, som udviklere kan bruge til at fjerne menneskelige mellemled fra udførelsen af aftaler, hvilket gør dem ideelle til autonome platforme. Selvom aftaler udføres uden menneskelig involvering, kan autoriserede udviklere stadig foretage periodiske tekniske opdateringer for at holde applikationen sikker og interoperabel med andre platforme.

Blockchain-teknologi er en type gennemsigtig, distribueret database med information, der fungerer som den underliggende teknologi bag Bitcoin-protokollen og en række andre typer af kryptovalutaer. Bitcoins blockchain registrerer transaktioner med sin egen kryptovaluta, mens andre blockchain-netværk som Cardano, Solana og Polkadot kan registrere alle mulige andre typer information ud over transaktioner.

Traditionelt er det en enkelt virksomhed, for eksempel en bank, der administrerer en central hovedbog over transaktioner, kontooplysninger og andre data. En blockchain bygger derimod på et globalt netværk af frivillige deltagere, kaldet “noder”.

Enhver med en internetforbindelse kan blive en node og hjælpe med at drive et blockchain-netværk. Netop fordi hvem som helst kan deltage i at vedligeholde informationen, får blockchains en af deres definerende egenskaber: at være decentraliserede. Blockchainen selv sikrer enighed om gyldigheden af den information, der er lagret på hver af disse noder, takket være en særlig funktion kaldet en konsensusmekanisme.

Blockchain-netværk giver kunder mulighed for at bevare en vis grad af anonymitet, når de gennemfører transaktioner. Det skyldes, at opgaver udføres gennem kryptografisk genererede adresser, kendt som en offentlig nøgle.

Der kræves ingen personlige oplysninger for at tilmelde sig – dApp-kunder skal blot forbinde nøglerne til deres krypto-wallet, som er en række tilfældigt genererede bogstaver og tal kaldet en alfanumerisk kode. Hvis du vil vide mere om den kryptografi, der driver kryptovalutaer, kan du læse vores artikel Hvordan bruger kryptovalutaer kryptografi?

En af de største fordele ved blockchain-hovedbøger er deres uforanderlighed. Når først verificerede data er tilføjet hovedbogen, kan de ikke ændres – kun opdateres. Information, der er offentliggjort på blockchainen, er desuden censurresistent og offentligt tilgængelig for enhver med en internetforbindelse.

Endelig gemmes information på en blockchain ikke som én kopi på en enkelt server, men kopieres og distribueres til alle deltagere i netværket. Denne funktion fjerner ethvert enkelt svaghedspunkt og gør blockchain-netværk svære at kompromittere – især efterhånden som netværket vokser.

Kryptovaluta gør det muligt at overføre værdi peer-to-peer via et blockchain-netværk. Disse ikke-fysiske tokens kan købes via en platform som Kraken, optjenes gennem krypto-mining eller hæves fra kryptovaluta-pengeautomater. Investorer opbevarer deres kryptovalutaer på en personlig digital konto, kaldet en kryptovaluta-wallet. 

I dApps kan kryptovalutaer bruges til at betale for ting som køb af tjenester eller varer. Alternativt kan de også give indehavere mulighed for at deltage i on-chain-governance.

Ledelses-tokens giver indehavere stemmeret over, hvordan en dApp administreres og udvikles. Jo flere ledelses-tokens en person har, desto større vægt har vedkommendes stemme i afstemningsprocessen.

De fleste dApps har brug for eksterne data for at fungere korrekt. Ikke alle de oplysninger, som blockchains registrerer, stammer nemlig fra selve blockchainen.

Et decentraliseret prognosemarked som fx Augur har brug for præcise realtidsdata fra kilder uden for blockchainen for at kunne afregne væddemål. For at hente disse data uden at være afhængig af en enkelt aktør bruger blockchains en automatiseret tjeneste kaldet et „orakel”. 

Orakler som Chainlink og Band Protocol leverer data direkte til dApps via et API i stedet for via en enkelt tredjepart. Det gør det muligt at bringe data fra kilder uden for blockchainen ind i dApps på en pålidelig, men stadig decentraliseret måde.

DApps bruger disse data til at skabe og opfylde betingelser, der er programmeret ind i smart contracts, hvilket markant udvider anvendelsesmulighederne for decentraliserede applikationer.

Udviklere kan skabe dApps til en lang række tjenester, fra online markedspladser som Origin til videostreamingplatforme som Livepeer. Enhver eksisterende applikation i dag kan i princippet omdannes til en autonom, peer-to-peer-drevet dApp.

Den primære anvendelse af dApps er at fjerne afhængigheden af centraliserede, monopolistiske applikationer. Traditionelle apps opkræver ofte skjulte gebyrer og tager en stor bid af kundernes indtjening.

Lad os forestille os, at en gruppe Airbnb-værter ønskede at få udviklet en decentraliseret applikation til udlejning af værelser. Formålet med denne dApp ville være at reducere deres afhængighed af en enkelt virksomhed til at matche udlejere med lejere og samtidig give dem mulighed for at beholde en større del af deres indtjening. De skulle blot samle midler og finde et anerkendt team af udviklere til at bygge den pågældende dApp.

Når den er lanceret, vil appen køre autonomt uden mellemmandsgebyrer, så værterne kan komme i direkte kontakt med deres kunder. Når kunderne har forbundet deres web3-wallet, kan det være lige så enkelt at bruge denne type dApp som at bruge et almindeligt websted eller en online tjeneste.

DApps kan også effektivisere tjenester, der traditionelt er tidskrævende på grund af menneskelig involvering. Tænk på tjenester som livsforsikring. I stedet for at vente i ugevis på en udbetaling kan en smart contract programmeres til at frigive midler med det samme, så snart en dødsattest er indsendt og verificeret.

I de seneste år har udviklingen af dApps ført til skabelsen af sektoren for decentraliseret finans (DeFi). Begrebet dækker over et økosystem af dApps, der leverer en række finansielle peer-to-peer-tjenester, bl.a. swap af tokens, udlån, lån og forsikring.

Disse autonome applikationer gør det reelt muligt for enhver at blive sin egen bank. Man kan låne sine egne aktiver ud til en global pulje af tradere og låntagere og modtage renter for det. Disse finansielle tjenester, bl.a. Uniswap, Curve, Aave og andre, håndhæves af automatiserede smart contracts, så kunderne ikke behøver at stole på, at modparter overholder deres forpligtelser.

For at optage et DeFi-lån skal kunden indbetale et tilstrækkeligt beløb som sikkerhed til en bestemt kryptowallet-adresse. Disse midler styres udelukkende af den smart contract, der straks kompenserer långiveren, hvis låntageren misligholder sine afdrag.

Denne funktionalitet giver långiveren fuld beskyttelse og sikkerhed og betyder, at vedkommende trygt kan handle med hvem som helst i verden. Låntagere kan få adgang til kapital uden at skulle fremvise en kreditvurdering eller omfattende dokumentation. Denne fordel er altafgørende for borgere uden bankforbindelse i udviklingslande, som ellers ikke ville have adgang til finansielle tjenester.

Nu hvor du har lært alt om decentraliserede applikationer, er du så klar til at tage det næste skridt på din kryptorejse? Klik på knappen nedenfor for at købe dApp-tokens på Kraken i dag!