Hvad er Balancer? (BAL)

Fra Kraken Learn team
6 min
6. november 2026

Begyndervejledningen

Balancer er en decentraliseret finans-protokol (DeFi), der kører på Ethereum, og som har til formål at motivere et distribueret netværk af computere til at drive en decentraliseret børs, hvor kunder kan købe og sælge alle former for kryptovaluta.

Det kan være nyttigt at tænke på Balancer som en slags indeksfond, hvor kunderne opretter fonde baseret på de kryptovalutaer, de har i porteføljen. Disse fonde kaldes Balancer-puljer, og enhver kunde, der ønsker at stille likviditet til rådighed for en pulje, kan gøre det ved blot at indbetale et aktiv i den. 

Kunder, der stiller likviditet til rådighed for en Balancer-pulje, tjener en andel af det handelsgebyr, der betales til netværket for brugen af deres midler, og belønnes med en særlig kryptovaluta kaldet BAL. 

Disse indbetalinger er afgørende for netværket, da de leverer den likviditet, som kunderne har brug for til at købe og sælge kryptovalutaer på platformen. 

Det betyder, at Balancer skal motivere begge sider af markedet for at kunne fungere – kryptokunder, der måtte ønske at stille en del af deres beholdning til rådighed for handel, og tradere, der søger den bedst mulige pris på et aktiv.

På den måde fungerer Balancer på samme vis som andre decentraliserede børser (DEX'er) som Uniswap (UNI) og Curve (CRV). Balancer tilbyder dog yderligere funktioner, herunder muligheden for at samle op til otte tokens i puljer.

Hvem skabte Balancer?

Balancer begyndte som et forskningsprojekt hos softwarekonsulentvirksomheden BlockScience i 2018, grundlagt af Fernando Martinelli og Mike McDonald. 

Projektet rejste derefter uafhængigt 3 mio. USD i finansiering som Balancer Labs i 2020. I runden blev omkring 5 mio. BAL-tokens solgt til investorer, og 25 mio. tokens blev tildelt aktionærer og medarbejdere (ud af et samlet udbud på 100 mio. tokens). 

Yderligere 10 mio. BAL blev sat til side, hvor halvdelen blev reserveret til en fond til bidragydere i Balancer-økosystemet, og halvdelen reserveret til salg til fremtidige investorer. 

Hvordan fungerer Balancer?

Ligesom en indeksfond kan være sammensat af forskellige aktier, består Balancer-puljer af op til otte forskellige kryptovalutaer. 

Værdien af en Balancer-pulje bestemmes af de procentvise andele af hvert token i puljen – en vægtning, der vælges, når puljen oprettes.

Selvbalancerende indeksfond

Balancer bruger særlige programmer kaldet smart contracts til at sikre, at hver pulje bevarer den rette fordeling af aktiver, selv når priserne på de enkelte coins i puljerne varierer.

For eksempel kan en Balancer-pulje starte med 25 % ETH, 25 % DAI og 50 % LEND. Hvis prisen på LEND på et tidspunkt fordobles, reducerer puljen automatisk mængden af LEND, den indeholder, så den kan fastholde 50 % af puljens værdi. 

Men hvor bliver den LEND så af? Balancers smart contracts gør den tilgængelig for tradere, der vil købe LEND, når priserne stiger. 

Bemærk, at likviditetsudbydere fortsat tjener gebyrer, mens deres indeksfonde genbalanceres – i modsætning til traditionelle indeksfonde, hvor investorerne betaler gebyrer for genbalanceringen.

Balancer-puljer

Balancer tilbyder private, offentlige og smart pools, målrettet kunder med forskellig risikovillighed. 

Offentlige puljer giver alle kunder mulighed for at stille likviditet til rådighed ved at tilføje eller udbetale aktiver. Parametrene for offentlige puljer fastsættes inden lanceringen og kan ikke ændres efterfølgende. 

Det betyder, at de kan være nyttige for kunder med mindre beholdninger, som ønsker at tjene gebyrer fra de mest populære – og mest likvide – puljer.

Smart pools har fleksible parametre og fungerer som et mellemled mellem offentlige og private Balancer-puljer. Denne funktion gør det muligt at programmere puljer til at udføre yderligere funktioner, såsom at ændre vægtninger, justere swap-gebyrer og begrænse, hvem der kan tilføre likviditet.

Liquidity Bootstrapping Pools (LBP'er) er en type smart pool, der gør det muligt for projekter med relativt lav kapital at rejse likviditet til deres native tokens.

De fungerer ved hjælp af et variabelt vægtningssystem, der kan ændres over tid. Typisk lancerer et projekt en LBP og vægter sit native token langt højere end det parrede token. Salget starter til fordel for projektets token og falder gradvist i pris ved at ændre vægtningen over tid, hvilket skaber et konstant nedadgående pres på prisen. Denne proces giver en konkurrencefordel over for bots og kryptohvaler og muliggør prisfastsættelse.

Systemet er designet på denne måde for at forhindre bots og kryptohvaler i at manipulere markedet. De første købere betaler den højeste pris. Det hjælper også projekter med at rejse likviditet mere effektivt end offentlige likviditetspuljer med fast vægtning.

En privat Balancer-pulje er en, hvor kun puljens skaber kan tilføje eller udbetale aktiver. Kunden kan også justere alle andre parametre for puljen, såsom gebyrer, vægtninger og de typer aktiver, den accepterer. 

Private puljer er nyttige for kapitalforvaltere med en stor portefølje, der ønsker at tjene gebyrer på deres specifikke aktiver.

Hvorfor har BAL værdi?

Balancers kryptovaluta, BAL, er afgørende for at decentralisere driften og sikrer, at ingen central part kan træffe beslutninger om, hvordan platformen fungerer.

Desuden fungerer den som en incitamentsmekanisme, da kunder, der indbetaler aktiver i Balancer-puljer, optjener BAL-tokens. Ved at udnytte Curves veCRV-mekanisme skal BAL-ejere nu låse deres Balancer Pool-tokens (80/20 BAL/WETH) i op til ét år for at modtage voting-escrow BAL, eller veBAL-tokens. Disse tokens giver forhøjede afkast og stemmerettigheder. 

Som mange andre kryptovalutaer er udbuddet af BAL-tokens begrænset, hvilket betyder, at der kun nogensinde vil være omkring 94 millioner BAL. 

Som mange andre kryptovalutaer er udbuddet af BAL-tokens begrænset, hvilket betyder, at der kun vil findes omkring 94 millioner BAL. Men efter aktiveringen af veBAL-systemet i marts 2022 er der nu indført rutinemæssige halveringer. Det betyder, at mængden af nye BAL-tokens, der kommer i omløb, programmatisk halveres hvert fjerde år.
 

Hvorfor bør jeg bruge LRC?

Balancer kan være interessant, hvis du er kryptoinvestor med en inaktiv portefølje, som du gerne vil få til at arbejde. 

Det kan også være nyttigt, hvis du er aktiv trader eller porteføljeforvalter, da det giver kunder mulighed for at købe andele i kreativt sammensatte indeks, der findes på protokollen.

På den lange bane er det en fordel at eje BAL, hvis du ønsker at påvirke platformens udvikling ved at stemme om vigtige beslutninger vedrørende nogle af dens funktioner. 

Kunder kan også investere i BAL, hvis de tror på, at decentraliseret handel med kryptovalutaer vil vinde større udbredelse i fremtiden. 
 

Begynd at købe Balancer

Nu er du klar til at tage det næste skridt og købe KNC!